Jagtproeven.dk / Bliv jæger / Sådan bliver du jæger

Sådan bliver du jæger

Du skal have et jagttegn

Inden du må gå på jagt i Danmark, skal du have et jagttegn. For at få jagttegnet skal du være fyldt 16 år og bestå en jagtprøve. Derefter skal du bestå en skydeprøve med haglgevær, for at bevise dine skydefærdigheder er gode nok til at gå på jagt.

 

For at aflægge jagtprøve kræves det bl.a., at du er mindst 16 år og har deltaget i et obligatorisk jagttegnskursus. Undervisning på det obligatoriske jagttegnskursus kan kun foretages af en jagttegnskursuslærer, som er godkendt af Naturstyrelsen. Når du har bestået jagtprøven, bliver du registreret i jagttegnsregisteret.

 

Når jagttegnet er i hus, og du har aflagt en eller flere skydeprøve(r) til det eller de våben, du ønsker at jage med, er du er klar til at gå på jagt. Men du har sikkert en del spørgsmål, inden du for alvor går i gang med den livslange uddannelse at blive jæger. Disse spørgsmål og mange andre kan Danmarks Jægerforbund hjælpe dig med at få svar på.

 

 

 

Faellesskab