Opmåling af trofæer

For at kunne vurdere og sammenligne trofæer er der opbygget systemer, så de kan opmåles ud fra ensartede kriterier.

Der er udviklet forskellige formler og systemer i flere lande:

• Afrikanske trofæer opmåles typisk efter Rowland Ward eller SCI (Safari Club      International) formlerne. Sidstnævnte har også formler for de traditionelle europæiske trofæer. 
• Til amerikanske trofæer anvendes primært Boone and Crockett Club-systemet.
• CIC (Conseil International De La Chasse Et De La Conservation Du Gibier) også kaldet Det Internationale Jagtråd* er nok det bedst kendte system blandt danske/europæiske jægere.

* Dette målesystem blev lavet omkring 1935, og målet var at tilgodese styrken og regelmæssigheden i et trofæ. Det skulle motivere alverdens jægere til at gemme stærke og typiske individer, så de i en årrække kunne præge avlen, for til sidst at blive nedlagt, når de var kapitale trofæer og måske værdigetil medaljer.

Reglerne er opbygget, så asymmetri straffes og decideret abnorme trofæer afvises. Det skal motivere jægere til at skyde disse dyr, inden de får lov til at avle med dårlige egenskaber.

Opmåling af trofæer hos Danmarks Jægerforbund.

Forudsætninger for korrekt opmåling

For at et trofæ kan opmåles, skal det være helt tørt. Derfor skal dyret have været nedlagt mindst tre måneder før. Trofæet skal være helt frit for kød og brusk, så det er den rene knoglemasse, der måles og vejes.

Hvis vægten indgår i bedømmelsen af trofæet, skal det være korrekt afsavet. Hele næsebenet skal være med, og øjenhulerne skal være brudt. Trofæer, der har fået savet for meget af, kan selvfølgelig godt måles, men man lægger ikke noget til for den manglende del af kraniet. Generelt må man kun måle, hvad man ser. Det gælder også, hvis et trofæ har afbrækkede stangdele.

Nogle jægere foretrækker trofæer med en større kraniedel end den foreskrevne. De kan naturligvis også måles, men her vil den mængde kranie, der er for meget, blive trukket fra. Tager man et råbukketrofæ med fuldt kranie minus underkæbe, svarer den overskydende del til cirka 90 gram.

Når det drejer sig om trofæer, hvor vægten er en faktor, skal man være opmærksom på, at der ikke må være træklodser eller andre fremmedlegemer inde i kraniet, når det monteres på en trofæplade. Så bliver vægten af trofæet ikke helt nøjagtig.

En del jægere ønsker at få hovedmonteret deres drømmetrofæ. I så fald skal man præcisere over for konservatoren, at man skal have trofæet opmålt. Så kan kraniet saves korrekt af og ikke monteres, før det er opmålt. Det er ikke nødvendigt at afblege kraniet, fordi farven ikke indgår i bedømmelsen. Den fremgangsmåde gælder selvfølgelig kun trofæer, hvor vægten indgår i bedømmelsen. Andre trofæer kan sagtens måles, efter at de er hovedmonteret.

Hvis man skyder trofæbærende dyr først på sæsonen, er de i mange tilfælde ikke helt færdigfejet, så der sidder bastrester på stængerne. I sådanne tilfælde vælger mange at fjerne basten og indfarve de lyse pletter, så trofæet fremstår med en pæn og ensartet farve.

Det er op til jægeren selv, om man vil pynte på sit trofæ. Men hvis det skal opmåles, vil det altid få nul i farvepoint, uanset hvor meget eller hvor lidt det er kunstigt farvet. Vent derfor med at farve til efter opmålingen. Bast, harpiks, barkstykker og lignende regnes som en naturlig del, og det giver ikke fradrag.

Forhåndsopmåling

Hvis man har skudt en råbuk, som man gerne vil have opmålt, kan man få et godt fingerpeg ved at anvende ”køkkenbordsmetoden” (se skemaet). Når det drejer sig om de større hjortearter, er der meget målebåndsarbejde, og det kræver en del rutine for at få en klar fornemmelse af størrelsen.