Trofæer er normalt noget, man forbinder med en række pattedyrarter. Sneppen fylder imidlertid så meget i nogle jægeres bevidsthed, at de også gerne gemmer trofæet fra denne fugl.
Sneppens trofæ er penselfjeren, som er den yderste håndsvingsfjer på vingen. Fjeren er cirka 2 cm lang og sidder helt tæt op ad den yderste svingfjer. Hvis man trækker den yderste svingfjer opad, kommer penselfjeren til syne, og man kan tage fat i den og trække den ud. Navnet kommer af, at disse fjer fra fuglevildt tidligere blev brugt af kunstmalere.
Sneppen er et eftertragtet jagtobjekt for mange, og derfor er dens trofæ naturligvis også populært. Kun cirka 10 procent af de danske jægere nedlægger en sneppe om året, og mindre end 1 procent skyder mere end 10 snepper årligt.
Penselfjeren findes hos en række andre fugle, f.eks. hønsefugle og vadefugle. Det er normalt kun sneppens fjer, der betragtes som et trofæ. Hovedparten af snepperne nedlægges under anden jagt end egentlig sneppejagt.
 |
|
Hvis man trækker den yderste lange svingfjer opad, kommer penselfjeren til syne.
|
 |
|
For at holde styr på trofæet, kan man skære det yderste par centimeter af sneppens undernæb. I den afskårne del af næbbet er der to små huller, som passer fint til montering af penselfjerene.
Sneppens penselfjer kan være forskellige både i størrelse og udseende, ligesom det er tilfældet med råbukkens opsats. |